drugset / Press release

Novo Nordisk får markedsføringstilladelse for Victoza® i Japan

2010-01-20 · Novo Nordisk A/S · original novonordisk.com ↗

Novo Nordisk får markedsføringstilladelse for Victoza® i Japan Novo Nordisk meddelte i dag, at det japanske sundhedsministerium har godkendt Victoza® til behandling af type 2-diabetes. Victoza® er varemærket for liraglutid og er den første GLP-1-analog (glukagon­lignende peptid-1), der er godkendt i Japan, udviklet til behandling af type 2-diabetes. Victoza® er godkendt som monoterapi eller som supplement til sulfonylurinstof (SU) ved behandling af type 2-diabetes. "Den japanske godkendelse af Victoza® er et stort fremskridt i behandlingen af type 2-diabetes og en vigtig milepæl for Novo Nordisk," udtaler Novo Nordisks koncern­forsknings­direktør, Mads Krogsgaard Thomsen. "Det bliver spændende at være de første på GLP-1-markedet i Japan, hvor vi er overbevist om, at Victoza® vil vise sig som en værdifuld behandlingsmulighed for mennesker med type 2-diabetes. De kliniske studier i Japan viste, at Victoza® gav en fremragende blodsukkerregulering med lav risiko for hypoglykæmi." Novo Nordisk venter at lancere Victoza® i Japan i første halvår af 2010, når prisforhandlingerne er afsluttet. Om Victoza® Victoza® én gang dagligt er den første humane GLP-1-analog (glukagon­lignende peptid-1), der er udviklet til behandling af type 2-diabetes. Victoza® virker ved kun at stimulere frigivelsen af insulin fra bugspytkirtlens betaceller, når blodsukkerniveauet bliver for højt. Vægttab i forbindelse med Victoza® skyldes, at det øger mæthedsfornemmelsen efter et måltid, dels fordi det forsinker mavesækkens tømning, og dels på grund af andre mekanismer. Victoza® nedbrydes naturligt i kroppen og udskilles ikke via nyrerne. I Europa modtog Novo Nordisk markedsføringstilladelse for Victoza® den 30. juni 2009, og Victoza® er efterfølgende blevet lanceret i flere lande. Registreringsansøgning blev indsendt i USA i maj 2008 og i Kina i august 2009, og myndighedernes afgørelse i disse lande afventes. Yderligere information: Medier: Investorer: Mike Rulis Klaus Bülow Davidsen Tlf.: 4442 3573 Tlf.: 4442 3176 [email protected] [email protected] Kasper Roseeuw Poulsen Tlf.: 4442 4471 [email protected] Selskabsmeddelelse nr. 2 / 2010

The release as fetched from its publisher. novonordisk.com ↗