Novo Nordisk modtager Complete Response Letter i USA vedrørende hurtigerevirkende insulin aspart
2016-10-07 · Novo Nordisk A/S · original novonordisk.com ↗
Bagsværd, den 7. oktober 2016 - Novo Nordisk meddeler i dag, at virksomheden har modtaget et Complete Response Letter fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, vedrørende registreringsansøgningen for hurtigerevirkende insulin aspart. I brevet udbeder FDA sig yderligere information vedrørende assayet for immunogenicitet og kliniske farmakologiske data, før registreringsansøgningen kan færdigbehandles. Novo Nordisk er i gang med at evaluere indholdet af brevet og vil arbejde tæt sammen med FDA om at afklare de resterende spørgsmål. "Vi mener, at hurtigerevirkende insulin aspart kan imødekomme et udækket medicinsk behov hos mennesker, der har brug for en bedre blodsukkerregulering i forbindelse med måltiderne, og vores ambitioner for dette innovative lægemiddel er uændrede," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk. "Vi noterer os FDA's anmodning om information og vil arbejde tæt sammen med myndighederne om at finde den bedst mulige løsning for at afslutte behandlingen af vores registreringsansøgning." Registreringsansøgningen for hurtigerevirkende insulin aspart blev indsendt til FDA i december 2015. Hurtigerevirkende insulin aspart er desuden også under registrering i EU, Schweiz, Canada, Brasilien, Sydafrika og Argentina. Dette er en oversættelse af den originale engelske selskabsmeddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version er den engelske gældende. Yderligere information Medier: Katrine Sperling +45 3079 6718 [email protected] Investorer: Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 [email protected] Hanna Ögren +45 3079 8519 [email protected] Melanie Raouzeos +45 3075 3479 [email protected] Selskabsmeddelelse nr. 69 / 2016
The release as fetched from its publisher. novonordisk.com ↗